Kort (geografi) - Nordborg

Nordborg (tidligere også Nørborg, tysk: Norburg) er en by på Als med, beliggende 21 km nordvest for Fynshav og 26 km nord for Sønderborg. Byen hører til Sønderborg Kommune og ligger i Region Syddanmark. Den er øens og kommunens næststørste by efter Sønderborg. Nordborg hører til Nordborg Sogn. Nordborg Kirke ligger i Nordborg.

Det internationale danske selskab Danfoss har sit hovedkvarter i byen.

Nordborg Slot (oprindelig Alsborg) er opført omkring 1150. Den bebyggelse, der opstod omkring slottet og første gang nævnes i 1313, hed oprindeligt "Købing", et navn som stadig findes i stednavnet Købingsmark nordvest for Nordborg. Købing er en gammel betegnelse for en handelsplads, og det vides, at der tidligere blev transporteret varer til og fra Nordborg ad Nordborg Bæk.

I 1600-tallet skiftede navnet officielt til "Nordborg". Byen havde fra 1680 status af flække, som er den betegnelse, man i Hertugdømmet Slesvig brugte for handelsplads.

Fra 1622 til 1730 var det nordlige Als et selvstændigt hertugdømme. Da hertug Hans den yngre døde i 1622, blev besiddelserne delt op i en række små hertugdømmer, herunder hertugdømmet Nordborg, som gik til sønnen Hans Adolf af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Nordborg. Efter Hans Adolfs død i 1624 arvede broderen Frederik af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Nordborg besiddelsen af hertugdømmet. Sønnen Hans Bugislav af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Nordborg arvede efter faderens død i 1658 det lille hertugdømme, men allerede i 1669 gik han fallit, og Nordborg blev inddraget under kronen

Ud over Als Nørre Herred bestod det efter 1630 af Ærø. Senere blev Nordborg det administrative centrum for Nordborg Amt. Dette havde naturligvis en vis afsmittende effekt på det lokale erhvervsliv, bl.a. var byen meget velforsynet med kroer.

I 1772 blev jorden fra Nordborg Slot delt op i 5 parceller og solgt. Samtidig blev slottets avlsbygninger nedbrudt og i vidt omfang genbrugt i de nye gårde. I 1776 blev også slottet solgt til privat eje. I 1801 havde byen 850 indbyggere.

I 1792 brændte over 90 huse i Nordborg. De fleste var stråtækte og lå tæt op ad hinanden, så de var et nemt bytte for ilden. Som følge af branden finder man i Nordborg temmelig mange huse, som er opført i de følgende år. Byen havde på daværende tidspunkt en brandinspektør ved navn Riegels, som bl.a. skulle sørge for at der rundt omkring i byen var opmagasineret brandbekæmpelsesudstyr, spande, stiger osv., men i praksis blev udstyret anvendt til andre formål og lod sig ikke finde, når der var brug for det.

Efter krigen i 1864 fik Nordborg en tysk borgmester og forvaltning, og fra 1878 var der også tysk flertal i byrådet. I 1880'erne var der dårlige tider økonomisk, og der skete en betydelig udvandring af især unge danske familier. Den tyske forvaltning gjorde en stor indsats for at Nordborg skulle blive en integreret del af Preussen. Danskheden fik dog et skub fremad, da Nørherredhus blev indviet. Efter 1. verdenskrigs afslutning og Det Tyske Kejserriges fald blev der i 1919 afholdt valg efter de nye og mere demokratiske tyske regler, og her blev der igen dansk flertal.

I 1883 blev der etableret et frivilligt brandværn i Nordborg. Der blev anskaffet en hestetrukken sprøjte, slanger og stiger og andet materiel. Brandmændene fik hjelm og uniform, og et sprøjtehus blev bygget på Ridepladsen. Det frivillige brandværn fungerer stadig og råder i dag over en automobilsprøjte, en tankvogn og en slangetender. På Nordals findes der også frivillige brandværn i Havnbjerg, Svenstrup, Stevning og Egen. Indtil 2016 var der endvidere frivilligt brandværn i Oksbøl.